Lidt Historie:          Forsiden


 
 


 

Til gæsterne ved og på Arresø
Af skovfoged O. A. K. Nielsen - 11-aug- 2000
 
Arresø er Danmarks største sø med et areal på 40,72km2, det er en meget fladvandet sø med største dybde på ca. 6m. Søens vandspejl ligger normalt 3,9m over havets overflade, og i dag er koten ca. 3,75m.
Arresø har altid haft en stor betydning for denne del af Nordsjælland. Søen er det faktiske grundlag for Frederiksværk, der blev Danmarks første egentlige industriby. I 1600-tallet tilsandede det gamle afløb og efter flere oversvømmelser, i perioden 1703 til 1714, gravedes den nuværende kanal fra Arresø til Roskilde Fjord, der blev færdiggjort i 1719 og sikrede en stabil vandstand i søen. I 1728 så man muligheden for at udnytte vandkraften. Der blev foretaget en opstemning, og man byggede en agnatslibemølle. Industrien udviklede sig til sværindustri med fabrikation af kanoner og krudt. Selv i vore dage har Arresø betydning for industrien, idet den leverer kølevandet til Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk.
Arresø har også haft en anden betydning for området, idet den i over et halvt århundrede har modtaget spildevandet i omegnen – Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge kommuner, hvilket har medført en voldsom forurening af søen.
 
Arresøens topografi skyldes, at der ved istidens slutning, på dette sted, lå en kæmpe isklump. Vandet skyllede udenom og dannede op til 50m høje bakker på begge sider. Da isklumpen endelig smeltede efterlod den dette store areal helt fladt. Arresø, der oprindelig var en fjord med sejlads til Dronningholm, har tidligere været en klarvandet sø. Indgreb overfor søens vandstand i begyndelsen af 1700-tallet gjorde, at søen blev uklar, men den var stadig en sø i balance.
Industrialiseringen og indførelsen af de vandskyllende klosetter omkring 1920 var en alvorlig belastning, men først da 1950’ernes ”rengøringssamfund” indførte vaske- og opvaskemaskiner med tilhørende vaskemidler gik det for alvor galt. Sigtedybden har være nede på 11cm, i år har den over længere perioder været oppe på 40cm – så det går fremad, men det går langsomt.
 
I en sø i balance vil fødekæden være: der vokser phytoplankton (alger), der ædes af zooplankton (dafnier), som igen ædes af fredfisk, også kaldet skidtfisk (f.eks. skalle og brasen), som er føde for rovfisk (f.eks. gedde og aborre).
Arresø har, hovedsagelig fra byspildevandet fået tilledt for meget næringssalt, dette har givet gode betingelser for algerne, algemængden har gjort vandet mere uklart, dette har medført, at rovfiskene, der jager ved synet, ikke kan fange nok fredfisk, disse er derfor kommet i overtal og har spist flere dafnier, der jo skulle æde algerne. En ond cirkel er startet. En ren Arresø opnås kun ved stop for udledningen af næringssalte bl.a. fosfor og derved begrænse væksten af algerne.
Bredzonen, de arealer på ca. 250ha, der er tilgroet af tagrør, dunhammer og pilekrat m.v. er også stærkt påvirket af den høje koncentration af næringssalte, idet der sker en unaturlig kraftig tilgroning, især af pilekrat. Der er i nogle år blevet foretaget en bredzonepleje, derunder fjernelse af noget af pilekrattet, så der, i det mindste nogle steder, kan opleves store områder med tagrør og dunhammere, der er karakteristisk for en fladvandet sø.
 
Den stærkt forurenede sø er ikke død, men helt ude af balance, således udgør en art, brasen, 80% af den samlede fiskebestand, der findes næsten ingen gedder og aborrer. I 1927 udsatte man en anden rovfisk, sandart, der bedre kan jage i det uklare vand, det kan dog ikke løse problemet, da sandarten kun kan tage forholdsvis små fisk.
 
Fiskeriet i Arresø er forpagtet ud, fiskeriet svinger meget, men har været faldende de seneste år, der fanges nu årligt ca. 12 ton ål, ca. 10 ton sandart og ca. 100 ton skidtfisk. Der er på tale, at foretage biomanipulation, opfiske ca. 75% af søens bestand af skidtfisk = ca. 2500 ton, idet det er beregnet, at der er mellem 3000 og 4000 ton fisk i søen – så det er ikke nogen død sø.
Ålefiskeriet er nu også, indirekte, truet af forurening. Ålene yngler i Sargassohavet ud for Mellemamerikas kyst, yngelen bevæger sig så den lange vej til bl.a. Arresø, hvor de i løbet af tre til syv år vokser sig store for igen at svømme til ynglepladserne. For kun 25 år siden kom der af sig selv ca. 10000kg åleyngel op i Arresø, men pga. Forureningen leder Arresø så meget slam, ca. 50000 ton/år, ud i Roskilde Fjord, hvor det aflejres og skaber iltsvind, hvilket får åleynglen til at dreje videre ned i fjorden, de sidste år er der kun kommet ca. 500kg ål op, fiskeriforpagteren har derfor måttet købe åleyngel til udsætning.
 
Fuglelivet er også præget af forureningen – på Arresø er der kun få par svaner, de lever af bundplanter, men pga. Forureningen og den ringe sigtedybde findes der ingen bundvegetation i Arresø – ingen føde, intet liv.
Til gengæld er der rigeligt med føde til de fugle, der lever af at fange fisk i overfladen, hejrer og måger – som noget helt specielt for Arresø – kan man se hejrer, der ikke kan svømme, lande på vandet tage en fisk og blive liggende i op til 20 sek., ornitologerne er meget interesserede i dette fænomen.
I bredzonen, er der et meget rigt, men ofte skjult fugleliv, dog ser man af og til gæs, ænder og blishøns, om foråret høres og ses gøgen, når den flyver rundt og lægger sine æg i småfuglenes reder. I eftersommeren ses ofte store flokke af svaler og om efteråret støre, der overnatter i tagrørene.
Plejen af bredzonen har medført, at en fugl som rørhøgen igen yngler flere steder ved Arresø og ofte ses flyvende hen over rørskoven – det er mere sjældent at se fiskeørnen, der flyver højt over søen, når den ser en fisk, der uforsigtigt har nærmet sig overfladen, styrtdykker den og bringer fangsten, ofte en ret stor fisk, til et træ eller en pæl, hvor den fortærer byttet.

 

Lidt historie om Arresø Sejlklub
I 1969 blev Arresø Sejlklub stiftet i Ramløse, og det har efterfølgende vist sig som en bæredygtig og god idé. Fra den spæde start og til nu har der været stor interesse for at få havneplads i de naturskønne omgivelser. Igennem en længere årrække har Arresø Sejlklub udbygget havneområdet til den nuværende stand. Således har vi i dag 60 vandpladser og 40 landpladser. Bådkranen i den østlige side af havnen, kan løfte op til 1600 kg. Mastekranen, som er monteret på bådkranen, kan løfte 80 kg.

Der er 2 slæbesteder i Ramløse havn. Slæbestedet længst mod øst (for enden af Søkrogvej ved siden af bådkranen) er offentligt slæbested, som alle kan benytte. Slæbestedet længst mod vest, er forbeholdt sejlklubbens medlemmer.

 

Klubmestre, bestyrelser m.m. igennem tiderne >>

 

Lidt om Arresø - Kort
Arresø er Danmarks største sø med et overfladeareal på 41km2, og den har en gennemsnitsdybde på 2,5m, den er nærmest formet som en dyb tallerken. Til sammenligning kan det oplyses at Esrum sø og Furesø har et overfladeareal på henholdsvis 17,3km2 og 9,2km2, men de er begge tragtformede.
Oprindelig var Arresø en fjord med forbindelse til Roskilde fjord og Kattegat, men pga. flyvesand lukkedes fjordområdet således at der opstod en sø.
I 1717-1720 lod Kong Frederik IV udgrave en kanal ved Frederiksværk, således at vandstanden i Arresø kunne reguleres, hvilket var nødvendigt p.g.a. de gentagne oversvømmelser omkring Arresøens opland.
Den varierende natur og det rige fugleliv gør færden på og omkring søen til en spændende naturoplevelse, der skifter med årstiderne.