Sidste nyt 2010:
datoformat [ååmmdd] -
sidste nyt i
2010
2009
2008
2007 2006
2005
100113:
Kalenderen for sæson 2010 er klar. Samt div. links.
Aktivitetskalenderen for sæson 2010 er klar. Hent den
her.
Kalenderen kan fra d. 25. januar,
afhentes i papirform i klubhuset. Format A4 og A3. Så længe lager haves.
Fra Jacob har vi modtaget link til stemningsbilleder fra DM for
isbåde.
Fra Niels har vi modtaget link til video fra rydning af
isen
100110b: DM
for isbåde gennemført og stor del af isen uden for Ramløse Lystbådehavn
er i dag frigivet til færdsel for skøjteløbere og friluftsfolket.
Isbådene har siden d. 30-12-2009 kørt på det der populært
kaldes sort is (kerne is). Gribskov kommune har, måske nok med flere
dages forsinkelse, i dag frigivet et større areal af Arresø som nu er
tilgængeligt for færdsel for skøjteløbere og friluftsfolket. Det
frigivne område, er markeret med politiets markeringsbånd, i et område
ud for Ramløse Lystbådehavn.
Arresø Sejlklub har de sidste par dage fået tildelt uberettigede hug fra
dele af pressen, som har anklaget Arresø sejlklub og DN-klubben DK, for
uansvarlighed. Lad os slå en ting helt fast: Hverken Arresø Sejlklub
eller DN-klubben DK, har ansvar for folks færden på isen på Arresø. Der
skal ikke herske den mindste tvivl om, at såfremt Arresø Sejlklub eller
DN-klubben DK, har den mindste tvivl om, at der er fare forbundet med at
folk færdes på Arresø, naturligvis vil være blandt de første til at
advare folk derom.
DN-Klubben DK havde fået tilladelse fra Skov- og naturstyrelsen til at
afholde arrangementet på Arresø, men ikke til at færdes på isen på
Arresø. Færdsel på isen falder ind under kommunens ansvarsområde.
Sejlklubben havde mange gange i ugens løb, forsøgt at få kommunen til at
afmærke et godkendt område for folks færden på isen, sidst med møde på
havnen fredag kl. 11.00. Desværre var dette fremmøde fra sejlklubbens
side forgæves, da kommunen ikke havde tid og ressourcer til at påtage
sig denne opgave. Hele DM for isbåde var truet af aflysning.
Heldigvis var der et hurtig reagerende medlem af byrådet, Peter Jarl
Sahlberg, som havde hørt om den ulykkelige situation sent fredag
eftermiddag. Peter Jarl Sahlberg kom hastigt ned til Ramløse
Lystbådehavn hvor han opsøgte sejlklubbens bestyrelse. Efter et hastigt
møde i klubhuset og utallige telefonopkald fredag eftermiddag og aften
til diverse kollegaer og kontakter i kommunen, lykkedes det tidligt
lørdag morgen Peter Jarl Sahlberg, at få frembragt tilladelse.
Tilladelsen blev tillige offentliggjort i radioen
DR P4
København lørdag morgen kl. 08.30.
DM for isbåde kunne gennemføres uden problemer og med alle tilladelser
på plads. Antallet af deltagere i DM kunne nemt have været over 50
deltagere, men pga. den megen usikkerhed omkring afholdelsen, blev
deltagerantallet reduceret til 23 isbåde.
Til gengæld skulle det vise sig, at
der var problemer om hvorvidt skøjteløbere og gående måtte færdes på
isen. Lørdag eftermiddag kom politiet og kaldte folk ind fra isen, idet
der var tvivl om kommunens godkendelse kun gjaldt for isbåde. Til trods
for dele af pressens fremlæggelse foregik denne operation fredeligt og
roligt. Heldigvis havde alle de fremmødte en flot og solskinsrig dag til
at nyde naturen tæt på Arresø.
Søndag formiddag løste det hele sig heldigvis. Nu havde kommunen fundet
tid og ressourcerne frem, til at få målt isens beskaffenhed. Sågar mødte
borgmesteren personligt frem for at vise at isen kunne bære. DM måtte
desværre indstilles pga. for kraftig vind. Sejladsbestemmelserne
foreskriver, at der ikke må sejles mesterskab ved vindhastigheder over
12 m/s. Der blev målt op til 20 m/s i stødene, på det sted hvor
kapsejladsbanen var udlagt. Men med 5 sejladser om lørdagen, var der nok
til at finde en vinder. Vinder og placeringer ses kan
her.
Det er senere blevet oplyst, at isbådssejlads er omfattet af
søfartslovene og dermed frit kan færdes på is, som ellers ikke er
godkendt til "almindelig" færden.
Isbådssejlere har lig med "almindelige" sejlere, altid sikkerheden som
første prioritet. Dvs. de bærer altid redningsvest hvis der er fare for
at ryge igennem isen, de er altid i besiddelse af 2 stk. issyle som er
uundværlige, hvis man skal op fra vandet til bæredygtig is, og endelig
tager de ingen unødige chancer, hvis der er fare for liv eller helbred.
Husk færdsel på is er altid forbundet med en vis risiko. Ingen er
fritaget for brug af alm. sund fornuft og omtanke. Kommunen har afmærket
et område for skøjteløbere, og færdsel på det afmærkede område er stadig
på eget ansvar. Issyle anbefales til alle som ønsker at færdes på isen.
Sejlklubbens bestyrelse er desværre, og meget fejlagtigt, blevet anklaget for heftige diskussioner med politiet. Det skal hermed dementeres. Flere fra sejlklubbens bestyrelse havde en god, rolig og fornuftig drøftelse med politiet. At enkelte medlemmer af sejlklubben desværre nåede at udtale sig på sejlklubbens vegne, før bestyrelsen - og fik fremført sig som en del af sejlklubbens ledelse - er meget beklageligt. Sejlklubben er udelukkende repræsenteret af en valgt bestyrelse. Hvad enkelte medlemmer af sejlklubben udtaler sig om, står for det enkelte medlems personlige regning, og repræsenterer ikke sejlklubbens holdning.
Weekendens arrangement må betegnes som
en stor succes. Alt er foregået roligt, hyggeligt og med godt humør. Nok
var temperaturen ikke 22 grader og vinden ikke helt lun, men solen
skinnede på Arresø!
Stor tak til DN-Klubben DK, Daniel Hansen, Peter Jarl Sahlberg, og til
alle de frivillige der har hjulpet til.
100110a:
Billeder fra 1. dag med DM for isbåde.
Fra bl.a. Jacob har vi modtaget
billeder og
videoklip fra DM.
Se indslag fra TV2 Lorry
Publikum fjernet fra DM i isbåd.
Læs også Jacobs artikel på
www.grf-arresoegaard.dk
100107: DM
for isbåde på Arresø.
Der er planlagt DM for isbåde på Arresø lørdag d. 9. og søndag d.
10. januar. Om alt går vel og vinden ikke bliver for kraftigt, dvs. over
12 m/s, vil 1. start være lørdag kl. 12.00. Der vil være op til 11
sejladser i alt, dog max. 6 pr. dag.
Kommunen vil, i samarbejde med sejlklubben, arbejde på at afmærke et
større område, så både skøjteløbere og isbådssejlere kan færdes sikkert
på søen.
Der vil, i klubhuset, være mulighed for at købe varm chokolade, suppe,
pølser m. brød, kaffe, the, øl og vand.
100105:
Ansvarsforsikring på sejlklubbens isbåd. Bådmagasinets omtale af
isbådssejladserne på Arresø, og istykkelsen på Arresø d.d.
Codan har i dag oplyst at de ikke tegner forsikringer til
isbåde. Men oplyser at ansvar under sejlads med isbåd i nogle tilfælde
kan dækkes på familieforsikringen. Kontaktperson vedr. dette i Codan er,
Jannie Sloth Petersen, som kan kontaktes via email på
jat@Codan.dk. Så indtil videre er
retningslinierne for sejlklubbens isbåd, at det enkelte medlem skal
sørge for gyldig familie- eller ansvarsforsikring. Kontakt dit
forsikringsselskab for dækning.
Fra Niels Olsson har vi modtaget flg. link til Bådmagasinet's omtale
af isbådssejladsen på Arresø:
Læs det
her, samt link til Bådmagasinets
galleri:
Endvidere gør Niels opmærksom på at det link vi har, på hjemmesiden her,
til at øve sig i kølbåds - kapsejladsreglerne, nu kan køres med dansk
oversættelse.
Prøv det direkte her.
Fra Jacob Schäffer har vi modtaget dette link om hvorvidt isen på Arresø
er sikker:
Læs
her, samt link til film om boreprøve i isen:
her.
100104:
Isbåde på Arresø - Se indslag fra TV2 Lorry.
Isbåde på Arresø (02:32)
Fotograf Allan Hilleborg har taget en del
billeder d. 2. og 3. januar. De kan ses her:
www.allansfoto.dk
100102:
Masser af is, liv og fart på Arresø og Ramløse Lystbådehavn.
Isen på Arresø er nu så god, at rigtig mange isbåde har
fundet frem til Ramløse Lystbådehavn. Isen er meget fin, uden revner og
skruninger. Kun enkelte steder, bl.a. ved Ramløse å og Pøle å, er der
stadig lidt åbent vand.
I dag blev der talt omkring 50 isbåde på søen, og mindst ligeså mange
skøjteløbere.
Som Daniel Hansen, formand for isbådeklubben, udtrykker det: Det må
ikke komme bag på nogen, hvis der bliver afholdt DM 2010 næste weekend.
Omkring sejlklubbens isbåd kan det nævnes, at de sidste stumper er blevet anskaffet. Skøjter,
båd, rig m.m. er ved at blive samlet, justeret, og gjort klar til
kørsel på isen. Det sidste vi mangler er en ansvarsforsikring. Dette
forventes at blive bragt i orden på mandag.
Nærmere melding om sejlklubbens isbåd vil tilgå.
Se fotos fra de sidste dages liv på søen
her.